Biografi Ulla Britta Poulsen Skou var datter af snedker, senere kontorassistent og ekspeditionssekretær Søren Iversen (1863 - 1940) og hustru, damefrisør Laura Christiane Hansen (1864 - 1927). Hun medvirkede som barn både i skuespil og ballet og blev i 1913 optaget på Det kongelige Teaters balletskole. Den balletmæssige baggrund fik hun hos Valborg Borchsenius og Hans Beck. Hun debuterede som balletdanser på Det Kongelige Teater i København i 1922 som Agnete i "Agnete og Havmanden" og blev balletdanserinde i 1923. I 1924 blev hun udnævnt til solodanserinde og giftede sig den 31. maj 1924 i København med den 23 år ældre kongelige skuespiller og sceneinstruktør Johannes Poulsen. I 1920'erne personificerede hun "Sylfiden" og Hilda i "Et Folkesagn". Sideløbende med dansekarrieren prøvede hun kræfter med skuespillet og fik roller som Agnete i "Elverhøi" og hovedroller i bl.a. "Stormen" og "Trold kan Tæmmes". Hun forlod Det Kgl. Teater samtidig med sin mand i 1927 Sammen turnerede de over hele landet i de næste tre år , dels med skuespil, hvor de begge spillede, dels med sammensatte programmer, hvor hun havde en danseafdeling. Parret havde også gæstespil, bl.a. i Sverige, Norge, Frankrig, Holland, England og USA. Ulla Poulsen var tilbage på Det Kgl. Teater 1931 lige tilpas til George Balanchines gæsteoptræden som koreograf. Hun dansede hovedpartier i utallige balletter bl.a. som Hilda i "Et Folkesagn", Colombine i "Harlekins Millioner", "Sylfiden", Rosita i "Fjernt fra Danmark", Teresina i "Napoli", Louise i "Livjægerne på Amager", Pierette i "Pierettes slør" og "Den lille havfrue". Desuden spillede hun Bianca i "Trold kan tæmmes", Perdita i "Stormen", Titania i "En skærsommernatsdrøm", Anitra i "Peer Gynt" og Agnete i "Elverhøj". Af ydre kunne hun virke kølig, men både passioner og temperament kom til udtryk i bl.a. Harald Landers Bolero (1934) og Kjeld Abells og Børge Ralovs Enken i Spejlet (1934). Sideløbende med balletkarrieren var hun skuespiller. Hun var Tro i "Det Gamle Spil om Enhver", som hendes mand satte op i Hollywood i 1936. Ulla Poulsen forlod scenen og Det Kgl. Teater i 1939 og giftede sig den 4. november 1939 i Taars Kirke på Lolland med sekondløjtnant i Livgarden, hofjægermester, senere kammerherre Christian Carl Otto Rosenørn-Lehn, lensbaron til Orebygaard Gods og Berritsgaard (04-11-1909 - 12-02-1987). Ægteskabet blev senere opløst. Efter at teaterkarrieren sluttede fortsatte hun sit kunstnerliv med at skabe fine skulpturer af tynde metaltråde og ved at skrive bøger, bl.a. "På rejse med Johannes Poulsen", "Skuespilleren og Danserinden" og "Til alle årets tider". Hun etablerede senere egen balletskole på Borups Højskole samt i København og i Aalborg, hvor hun bosatte sig efter at at hun den 2. maj 1947 blev gift i Aalborg med den ålborgensiske hotelejer Helge Nordahl Skou, Hotel Phønix (10-07-1903 - 08-06-1988). Hun opgav sin danseskole i 1955 for at passe sit arbejde som værtinde på det store hotel. Ulla Poulsen Skou tilbragte somrene på den smukke Tranegården i Hulsig ved Skagen, som hun og Johannes Poulsen erhvervede i midten af 30erne. I 1973 modtog hun Tagea Brandts Rejselegat.